Drømmer du om et job, hvor du er sikker på faglige og personlige udviklingsmuligheder. Et job, hvor du får mulighed for at blive en del af et tværfagligt team med stor faglighed, der virkelig gør en forskel for vores målgruppe? Så er en af vores stillinger som socialpædagog måske noget for dig? Vi søger lige nu 2 faste medarbejdere, samt tilkaldevikarer.

Startskuddet er et helhedstilbud med et holistisk menneskesyn med udgangspunkt i den narrative tilgang. Startskuddet råder over flere forskellige botilbud, Erhvervsskolen med forskellige værksteder, mini-zoo m.m. beliggende på Sydsjælland og Falster.

 Pluto er et nyetableret botilbud, som er beliggende i skønne omgivelser ved Stubbekøbing, og hvor der er plads til 8 borgere med Prader Willi syndrom. Pluto er godkendt jf. § 66, 107 og 108, hvilket betyder at målgruppen kan være fra 10 år og opefter.

Det socialpædagogiske arbejde på Pluto tager afsæt i en helhedsorienteret social- og neuropædagogisk tilgang i en struktureret ramme. Beboernes psykosociale problemstillinger betyder, at de har behov for en helt ekstra ordinær indsats med pædagogisk guidning, støtte og hjælp, ligesom der kan forekomme opgaver med personlig pleje. Vi har etableret en ydre struktur omkring beboerne, der er overskuelig, forudsigelig og tryg således at den frigiver flest mulige ressourcer hos den enkelte beboer og mindsker affektudbrud. ​

Det pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra strukturfyldte rammer som giver forudsigelighed og tryghed for den enkelte beboer. Vi arbejder på at beboerne udnytter deres kompetencer, samt udvikler sig praktisk og socialt, i samspil med personalet og igennem strukturen, rammerne og de pædagogiske overvejelser.

Vi søger kollegaer, der

  • Har en relevant socialfaglig uddannelse og/eller erfaring, gerne med kendskab til Prader Willi syndrom / fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
  • Kan arbejde i, og ud fra, en meget fast dagstruktur, samt med Boardmaker som et af redskaberne.
  • Har erfaring og/eller kendskab til den narrative tilgang, Low Arousal samt en neuropædagogisk tilgang.
  • Har en positiv og anerkende tilgang og indstilling til borgere med Prader Willi syndrom.
  • Har en positiv indstilling til at bevæge sig meget hver dag, da gåture og motion vil være en del af hverdagen.
  • Er engagerede og selvstændige, men samtidig kan være del af et team, hvor alle skal bidrage og trække samme vej,
  • Har gode skriftlige kompetencer ift. daglig dokumentation, handleplaner og lignende og ser det som en integreret del af din faglighed.
  • Har lyst og mod til at understøtte og vedligeholde en professionel faglig kultur samt den fortsatte udvikling af Pluto.

Vi arbejder med ”at lave rum, hvor mennesker udvikler sig”, hvilket stiller krav både til dig som medarbejder og til os som ledelse.

Til gengæld tilbyder vi dig:

  • En innovativ og udviklingsorienteret organisation med fokus på det hele menneske.
  • Mulighed for at arbejde med den systemisk / narrative tankegang med udgangspunkt i den neuroaffektive udviklingspsykologi og low arousal
  • En høj grad af indflydelse og ansvar
  • En spændende faglig udvikling med intern undervisning og kurser
  • Månedlig supervision med psykolog
  • Tilrettelæggelse af professionelt behandlingsarbejde i samarbejde med psykolog og faglig chef
  • Systematisk kvalitetsudvikling

Vi forventer, at du har:

  • Kørekort til personbil
  • Førstehjælpskursus, medicinkursus og hygiejnebevis – eller er villig til at erhverve det inden for prøvetiden
  • Kan fremvise straffeattest og børneattest

Fakta om stillingerne

Der er tale om en spændende stilling i en organisation, der brænder for at gøre en forskel. Vi håber du vil være med på rejsen.

Stillingerne er faste, og er til besættelse snarest.

Arbejdstiderne er vekslende dag/aften og rådighedsvagter, samt arbejde hver anden weekend og på helligdage. Arbejdstiderne planlægges via et fast 4 ugers rul.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45

Læs mere om Pluto på www.startskuddet.dk eller kontakt leder af Pluto Suzzi Bonde på tlf. 27541411.

Skriftlig ansøgning og CV sendes senest den 2.11.20 via www.Startskuddet.dk.

Del med dit netværk